Ahorn - Ær

 Kan leveres igen fra uge 42
Proveniens Alder Højde cm Netpris Netpris > 250 stk. Antal Stk.
Damsbo F.818, DK 1/1 40-60 kr. 7,43 inkl. moms
(kr. 5,94 ekskl. moms)
kr. 6,01 inkl. moms
(kr. 4,81) ekskl. moms
Damsbo F.818, DK 1/1 60-100 kr. 9,15 inkl. moms
(kr. 7,32 ekskl. moms)
kr. 7,41 inkl. moms
(kr. 5,93) ekskl. moms
Sælges i bundter á 25 stk.

 

Hvordan anvendes ahorn

Ahorn kaldes også for ær eller det latinske navn Acer pseudoplatanus.

Den anvendes i skovplantning, i læplantning og ved skovrejsning som et blivende træ i bevoksningen. Bruges ofte i blanding med andre løvtræer og buske.

På grund af artens hårdførhed, tålsomhed over for beskæring og kronebygning bruges sorter af den ofte som allé- og bytræ.

Unge planter og skud ædes af vildt, hvorfor det kan være nødvendigt at indhegne skoven.

Ahorn kan skelnes fra den lignende spidsløn ved f.eks. at brække en bladstilk. Spidsløn har hvid mælkesaft, mens ærens saft er vandklar.

 

Beskrivelse af ær

Barken på ær er først brun og glat og senere rødlig til gråbrun og svagt afskallende. Knopperne er grønne og modsat stillede.

Frøene er særdeles villige til at spire og den sår sig selv flittigt.

Form: Ahorn er et stort kraftigtvoksende træ 20-25 m højt, først ægformet senere bredkuplet krone.

Blade: Store lappede med afrundede lapper, grøn overside og grågrøn underside, springer ud i maj.

Høstfarve: Gul til brunlig med løvfald i oktober.

Blomster: Grønlige, samlet i lange hængende klaser om foråret lige efter løvspring.

Frø/frugter: Vingede frugter (helikoptere)

Årlig tilvækst: 50-70 cm.

 

Krav til voksested for Acer pseudoplatanus

Lys: Sol til fuld skygge. Som ung skygger den også selv en del.

Vind: Tåler meget vind, og kan derfor plantes i hele Danmark også ret tæt på Vestkysten.

Salt: Tåler en del salt.

Jordforhold: Alle former for jordbund.

Frost: Skades sjældent af frost.

 

Plantevejledning klik her