Havtorn

Home / Netbutik / Alle planter / Havtorn
Proveniens Alder Højde cm < 100 stk. 100 - 249 stk. > 250 stk. Antal Stk.
Agger Tange, DK 1/1 30-50 17,25 kr. 11,21 kr. 8,63 kr.
Alle priser er inkl. moms

Sælges i bundter med 50 planter

 

Hvordan anvendes havtorn 

Havtorn - Sandtorn (Hippophae rhamnoides) anvendes i læhegn, vildtplantninger og på kystnære lokaliteter.

Grenene er kraftige og tæt besat med lange grentorne, som gør busken uigennemtrængelig.

Sætter rodskud.

Havtorn tåler nogen beskæring og kan gro næsten alle steder også helt ude i klitterne.

Vores havtorn er frøformerede og ikke specielt udvalgt til bærproduktion, så det vides ikke hvor mange han- og hunplanter der er i et bundt.

 

Frugterne har en særpræget syrlig smag (ikke besk) og bruges bla. til marmelade og kryddersnaps.

Til bærproduktion holdes en stor afstand mellem rækkerne (ca. 3 meter) hvis man planter flere rækker. Rækkerne plantes om muligt nord syd så rækkerne ikke skygger for hinanden. Man høster ved at klippe bærbærende kviste af og lægge dem i en pose i fryseren mindst et døgn, hvorefter de kan rystes/slås af kvistene.

Syltetøj af havtorn:

900 gr. skyllede og rensede havtorn

500 gr. syltesukker med pektin

Blend først havtorn, tilsæt herefter syltesukker, lad det koge i 10 minutter og kom det i skoldede og rengjorte glas. Opbevares i køleskabet.

Havtorn er både syrlige og sød, hvorfor det kan bruges til fisk, kød, is og lagkagen.

 

Beskrivelse af Hippophae rhamnoides 

Form: Havtorn er en opret stiv op til 3 m høj busk / lille træ med talrige grentorne.

Bark: På unge skud helt grå senere grålig og på gamle stammer kan den skalle af i smalle strimler.

Blade: Bladene er linie- eller lancetformede, oversiden er grågrøn og spredt behåret undersiden er sølvhvid og tæt behåret.

Høstfarve: Gul

Blomster: Blomstrer i maj - juni med små gulgrønne blomster.

Frø/frugter: Bærlignende frugter som er lysende gule til orangerøde og sidder på busken til langt hen på vinteren.

Årlig tilvækst: 20-30 cm.

 

Krav til voksested for havtorn

Lys: Sol.

Vind: Tåler meget vind.

Salt: Tåler megen salt.

Jordforhold: Alle former for jordbund.

Frost: Tåler kulde.

Særdeles hårdfør.

Velegnet til uklippet hæk.

Planter pr. meter: 1-2 stk. (til hæk)

 

Plantevejledning klik her