Ofte stillede spørgsmål

Home / Planter til skov- og landskab / Råd og vejledning / Ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål

Plantning af skov på min ejendom

Spørgsmål: Jeg kunne godt tænke mig at plante skov på min ejendom. Jeg har hørt, at man kan få tilskud til at gøre det, hvordan kommer jeg igang?

 

Svar: Det er rigtigt, at man kan få tilskud til at lave skovrejsning og denne ordning administreres af Naturstyrelsen. Tilskuddet består af et investeringstilskud. Driftstilskuddet koordineres med EU's landbrugsstøtteordninger.

 

Som reglerne er i 2016 kan man få tilskud til selve skovrejsningen samt bibeholde sit arealtilskud

Med tilskuddene følger, der en række krav:

  • Skovejer skal fortsat have landbrugsjord i omdrift.
  • Arealets størrelse.
  • Arealet bliver pålagt fredskovpligt.
  • Skovens opbygning.
  • Antal planter.
  • Plantearter - ikke alle arter må anvendes.

Du kan på Naturstyrelsens hjemmeside her

finde vejledning om tilskud og krav til skovrejsning.

 

For at komme igang skal du lave en ansøgning, der skal vedlægges tilplantningsplan, et kort med angivelse af fredskovsarealet samt tilladelser fra offentlige myndigheder. Efterfølgende skal der laves et skovkort, hvor arealerne er afstemt med 0,1 ha's nøjagtighed.

 

 

Planteforslag til lægivende beplantning i Nordjylland

Planteforslag til lægivende beplantning 3 rk omkring bygninger ved Pandrup i Nordjylland - gerne med blomster:

 

Svar: Malus sargentii - Syren - Alm. hæg - Bærmispel - Eg - Avnbøg - Birk

 

I bogen " 40 danske træer og buske" findes der oversigter over hvilke plantearter, der kan fungerer i de forskellige egne af Danmark.

 

 

Plantning af læbælte

Jeg skal til at plante et læbælte. Skal jeg grave huller til de enkelte planter eller hvordan?

 

Svar: Først skal der laves et godt plantebed, hvor jorden er ukrudtsfri, velbearbejdet og pakket.

Den nemmeste måde at plante på er skrippeplantning - se nedenfor. Stik spaden dybt i jorden, bræk den væk fra dig, pres spaden ned så spidsen får fat, træk spaden ind mod dig selv. I det fremkomne plantehul kan du sprede plantes rødder ud og trække spaden op, efterfølgende træder du jorden til, måske skal der fyldes lidt jord på, hvor du har trådt for at få en jævn overflade.

 

 

Klippet hæk

Jeg ønsker en klippet hæk, hvilke arter kan I anbefale og hvor mange skal jeg plante pr. meter?

 

Her vises nogle forskellige muligheder for valg af planter til en klippet hæk.

 

Art Væksthastighed Planter pr. meter

Løvfældende

Avnbøg

Navr

Hvidtjørn

Lærk

Fjeldribs

 

middel

hurtig

middel

hurtig

middel

 

4-5

4-5

4-5

3-4

3-4

Vintergrøn / vissent løv

Liguster

Almindelig bøg

 

hurtig

hurtig

 

4-5

4-5

Stedsegrønne

Taks

Thuja

Cypres

 

svag

svag

svag

 

5-6

5-6

5-6

 

Der anvendes barrodsplanter i størrelsen 30-100 cm.

 

 

Uklippet hæk

Jeg ønsker en uklippet hæk, hvilke arter kan I anbefale og hvor mange skal jeg plante pr. meter?

 

Her vises nogle forskellige muligheder for valg af planter til en uklippet hæk:

 

Art

Højde i m

Bredde i m

Væksthastighed

Planter pr. meter

Løvfældende

Vilde roser

Bærmispel

Rød kornel

Fjeldribs

Dunet gedeblad

Sargentsæble

Spirea

Syren

Æblerose

Surbær

Hassel

 

1-2

2-2,5

2

1,5

2-2,5

1-1,5

1,5-2

2-3

1-1,25

1-1,5

3-5

 

1-1,5

1,5-2

1,5

1

1,5-2

1-1,5

1,5-2

2-3

1-1,25

1

2-3

 

middel

hurtig

middel

middel

middel

svag

middel

middel

middel

svag

middel

 

1-2

1-2

1-2

2-3

1-2

2-3

2-3

1-2

1-2

1-2

1-2

Stedsegrønne

Bjegfyr

Lav bjergfyr

 

2-5

1-1,5

 

1,5-3

1-1,5

 

svag

svag

 

1-2

3-4

 

Højden og bredden varierer med næringsstofindholdet i jorden.

Der anvendes barrodsplanter i størrelsen 15-80 cm.

 

 

 

Barken på mine bøgehækplanter begynder at sprække midt på stammen, hvad er det?

 

Det kan være en bladlus som hedder bøgegrenbladlus, som suger på to år gamle eller ældre grene på bøg.

De angrebne grene kan få revner på langs. Angreb er mest konstateret i Jylland, men også enkelte gange på Sjælland.

Bøgegrenbladlus kan kendes på at de er ret stor og har brune kroppe og mørke ben

Man kan bekæmpe dem med en 2% opløsning af brun sæbe i vand, som sprøjtes på bladlusene, dels bliver de vasket af, og dels kan de ikke tåle sæbevand.

I skal ikke kun kigge på de planter, som ser syge ud. Faktisk er det vigtigere at få bekæmpet problemet på de planter, som endnu ikke har fået barkskader. Bladlusene vil nemlig sidde og suge i et godt stykke tid, før barken skades, og de er ofte væk fra de døde barkområder.

De syge hækplanter kan klippes over nedenfor den døde bark, der hvor den går hele vejen rundt om stammen. Rødderne fejler ikke noget, og så skyder de igen fra den nederste del af planten.

Hvis der kun er et lille område med død bark, kan planten måske overvokse det, men hvis det er mere end halvdelen af stammens omkreds som er død, så vil toppen ofte blive dårlig og måske visne. Så er det bedre at klippe planten tilbage, så al næring og energi går til de sunde dele.

 

 

Hvor dybt skal man sætte planterne når man planter?

Planter sættes i samme dybde som i Planteskolen. Det vil sige, at rodhalsen placeres en smule under jordoverfladen. Man kan se en farveforskel på barken hvor stammen slutter og roden starter, dette kaldes rodhalsen. Oftest er det let at se hvor dybt den har stået i planteskolen ellers er der mulighed for ganske forsigtigt, at børste snavs af barken for at se hvor planten bliver grøn og hvor den bliver brun. Rodhalsen ligger mellem det brune og det grønne.

 

Hvis jorden er luftig på plantestedet sættes planten lidt dybere. I takt med at jorden sætter sig vil den komme i niveau med rodhalsen.

 

 

Sitkagran er begyndt at visne.

Spørgsmål: Jeg har plantet sitkagran på et areal, hvor der før stod gamle rødgran. Træerne blev plantet her i foråret, men hen på sommeren opdagede jeg, at en del var begyndt at visne. Ved nærmere eftersyn kunne jeg se, at der var gnavet i barken på den nederste del af stammerne. Hvad er det for et dyr, der har gjort det? Hvad kan jeg gøre for at forhindre det?

 

Svar: Det er med stor sandsynlighed den store brune snudebille, som har gnavet i dine træer.

 

 

 

Hvis barken er gnavet af hele vejen rundt om stammen eller der er mange pletter, hvor barken er gnavet af, går træet ud.

Snudebillen lægger æg i friskt hugstaffald og stød på renafdrifter. Når larverne kommer ud af æggene lever de af det næringsrige vækstlag mellem ved og bark

Det følgende forår, kommer snudebillen frem, nu skal den have fyldt energi på for at kunne flyve til et godt sted, hvor den kan lægge sine æg og nyplantede gran og fyr er dens livret.

 

Hvis man planter nåletræer i et areal, hvor der tidligere har været nåletræer, er risikoen for snudebilleangreb derfor stor. Man kan forhindre angrebene ved at lave en forebyggende sprøjtning af rodhals og den nedre del af stammen med et insektmiddel.

 

 

 

Nåletræer til mager sandjord

Til mager sandjord er følgende nåletræer bedst:

  • Skovfyr
  • Bjergfyr
  • Sitkagran
  • Lærk
  • Omorika
  • Rødgran