Fyr - Bjergfyr (Pinus mugo)
Sælges i bundter med 25 stk. planter.
Bjergfyr (Pinus mugo) anvendes i skovplantninger på de dårligste
jorde, til klipning af fyrretop og er meget
brugt til læ i sommerhusområder da den er vindfør og kan gro
på meget dårlig jord.
Barken er først glat, senere gråbrun.
Knopperne er 5-6 cm lange, brunlige med harpiksovertræk.
Velegnet til uklippet hæk/hegn, hvor der plantes 2 planter pr.
meter.
Anvendes også som klippegrønt, fyrretop fra bjergfyr anvendes i
krukker og som vinterdækning i haven.
Form: Stor busk eller flerstammet træ op til 6 m højt. På
dårlige voksesteder som i klitområder nær kysten ofte kun 1-2
m.
Nåle: Mørkegrønne, sidder 2 sammen, 3-8 cm lange, svagt drejet,
nålene bliver 3-5 år gamle afhængigt af vækstvilkår.
Høstfarve: Stedsegrøn.
Blomster: Hunblomsterne sidder på enden af et år gamle skud, de
er røde og oprette, hanblomsterne sidder ved basis af skuddet.
Frø/frugter: 4-5 cm lange kegleformede kogler, det første år er
de grønne, det andet år er de gråbrune.
Årlig tilvækst: 20-30 cm
Lys: Sol.
Vind: Tåler vind. Er ikke stormfast.
Salt: Tåler salt.
Jordforhold: Alle former for jordbund. Velegnet på de dårligste
jorde.
Frost: Tåler kulde.