Slåen (Prunus spinosa)
Sælges i bundter med 25 stk. planter.
Slåen (Prunus spinosa) anvendes i skovbryn, skovrejsning, læhegn
samt vildtplantninger.
Slåen breder sig ved rodskud og med tiden danner den et
uigennemtrængeligt krat.
Slåen har lange spidse grentorne. Et slåen krat er et godt sted
for småfugle at søge skjul og til bygning af fuglereder.
Barken på slåen busken er først brun og filthåret senere glat og
koksgrå, på gamle grene kant barken sprække op.
Bladene er elliptiske med takket rand, oversiden er grågrøn og
undersiden er lysegrøn.
Slåen blomstrer i april før løvspring med små hvide
blomster.
Frugterne på slåen er kuglerunde med blåsort skind og hvid dug.
Frugten er bitter og spises først af fuglene efter at de har fået
frost. Man kan lave vin af slåenbær og de er særdeles gode til
kryddersnaps.
Form: Slåen er en mindre busk på 2-3 meter, stiv opret og
tætgrenet med tynde kviste der er tæt besat med lange
grentorne.
Høstfarve: Gul.
Årlig tilvækst: 15-30 cm.
Lys: Slåen er meget lyskrævende .
Vind: Tåler meget vind.
Salt: Tåler salt.
Jordforhold: Alle former for jordbund, udvikler sig bedst på de
bedre jorder.
Vårfrost: Tåler kulde.