Kontakt os

 

Ellen Rasmussen

 Planter

 

Ellen Rasmussen

ellen@skovplanter.dk

 

Esper Thygesen

 Skov- og natur-

 projekter

Esper Thygesen

esper@skovplanter.dk

 

Du er også velkommen til at
ringe
på  86 66 17 90. 

 

til shoppen

Allé beplantning

Alléen er en markant beplantningsform, som giver ejendommen karakter, og som viser vej for den besøgende.
Når alléen vokser til, får den ofte et skulpturelt præg, som appellerer til fantasien hos både store og små.

 

Allé med buske Allé - opbinding af træer


Alléens bredde

Af hensyn til benyttelsen af vejen er det vigtigt, at alléens bredde er stor nok til at færdselen ikke generes. Her skal man tænke på, at maskiner og lastbiler generelt bliver større som årene går.

 

Man skal regne med en afstand på 8-12 meter for at være sikker på, at en lastbil med en højde på 4 m og en bredde på 2.8 m kan passere ugeneret, når alléen er vokset til.

 

Træarterne fylder forskelligt i højden og bredden og har derfor også betydning for alléens bredde. Hestekastanie har f.eks. en meget bred vækst og fordrer derfor en større bredde end ask, som er mere høj og slank.

 

Afstanden mellem træerne i rækken anbefaler vi til 7-9 m.

Plantning og opbinding

Man benytter normalt større træer ved etablering af alléer. Planterne er større, end dem man bruger ved mark- og skovtilplantninger.

 

Opbindingen skal primært forhindre træet i at vælte, men det er også vigtigt, at roden ikke bevæger sig i jorden, når det blæser. Derfor anbefaler Aarestrup planteskole opbinding til minimum to stokke.

Stokkenes stivhed er større jo kortere de er, og en relativ lav opbinding er derfor at foretrække.

 

Afhængig af forholdene kan der installeres forskellige vandings- og beluftningsanordninger omkring roden.

 

Allétræer har en relativ lille rodmasse i forhold til toppen, og derfor er det vigtigt, at der ikke er for meget konkurrence om vand og næringsstoffer. Arealet omkring hvert træ skal derfor holdes fri for ukrudt i de første år efter plantningen.

Træarter

En allé kan bestå af enhver træart, men lind, ask, ahorn, spidsløn og røn er blandt de mest anvendte arter.

 

Valget af træart er først og fremmest afhængig af jordbunden og de klimatiske forhold. Som eksempel kan nævnes at ask klarer sig bedst på en næringsrig jordbund med god vandbevægelse.

 

Alléer plantes ofte på meget vindudsatte steder, men de almindelige allétræarter er ikke følsomme overfor vindforholdene i Danmark. Lind skal man dog være varsom med at plante på de mest vindudsatte steder.

Det endelige træartsvalg afhænger af, hvordan man ønsker at alléen skal se ud.

Pris og bestilling af allébeplantning og allétræer

Ønsker du pris på allétræer, allébeplantninger eller yderligere oplysninger om alléer er du velkommen til at kontakte Aarestrup Planteskole på telefon 86 66 17 90 eller sende en besked til mail@skovplanter.dk.