Fordele og ulemper ved energiafgrøder og Co2 binding
Artikel af 1. februar 2010.
Det er ikke til at se skoven for bare pil
Det er Aarestrup Planteskoles opfattelse at man fra politisk
hold, næsten ikke kan se skoven for bare pil. Derfor ønsker
vi at bidrage med et indlæg, som beskriver og perspektiverer
mulighederne for en mere langsigtet strategi for produktion af
bioenergi i sammenhæng med CO2-forbedrende tiltag.
Ensidigt fokus på pil:
Vi oplever for øjeblikket et utroligt ensidigt fokus på pil som
CO2-binder og energiafgrøde. Pil som energiafgrøde i stor skala, er
en hurtig men kortsigtet løsning, som samtidig kan påvirke og ændre
det åbne landskab i en meget uheldig retning. Blandt andet kan der
være risiko for, at nogle af de indførte pilekloner vil sprede sig
i landskabet som en invasiv art.
Vi mener derfor, at regeringens opsatte mål om CO2-forbedringer
og højere andel af energi-forsyningen via biobrændsler, bør
indfries med mere langsigtede og gennemtænkte strategier for
landets biomasseproduktion.
Det langsigtede mål:
Med forventning om generel mangel på biomasse på længere sigt,
tænkes der ikke alene på energiproduktion, men i høj grad på træ og
cellulose til industri og byggeri. Det er derfor afgørende at
velkendte og afprøvede alternativer tænkes ind i strategien. Den
traditionelle produktion af nåletræ har mange oplagte fordele
sammenlignet med pil. Slutproduktet har mange
anvendelsesmuligheder, og endvidere kan høsttidspunktet afpasses
efter markedsbehov og efterspørgsel.
Ved produktion af nåletræ har man endvidere mulighed for at lade
en del af produktionen gå til emballage, industri eller
konstruktionstræ, mens den mindst værdifulde del anvendes til
energiproduktion. Det er et stort plus, at den del af træet som
anvendes til konstruktion og byggeri, binder CO2 i en endnu længere
periode. I de fleste tilfælde er der oven i købet tale om en
dobbeltfaktor, da træet samtidig erstatter andre CO2-forbrugende
byggematerialer.
Forsøg og data:
Her i landet er der på baggrund af et målrettet
forædlingsarbejde inden for skovfrø og planter gennemført mange
dyrkningsforsøg med skovtræarter, som viser tilvækst og
produktions-potentialer på højde med pil.
Ved Skovplanteringens årlige ekskursion for nylig, gik turen til
frøplantagen C.E. Flensborg, hvor opmålingsdata[1] viser, at afkom fra
disse bevoksninger forventes at producere op til 11 ton tørstof pr.
ha årligt.
Tidligere forsøg[2] med tyndingsfri
sitkagran på Løvenholm har vist udbytter på 668 kbm/ha efter 45 år,
svarende til en årlig produktion på 6 ton tørstof pr. ha. Der
blev alene opmålt træ, som kunne anvendes til industri- og
konstruktionsformål. Ved supplerende udtag af biomasse til
energiproduktion, ville tallene have været endnu højere.
Det er vigtigt at bemærke at forskellige typer nåletræer, kan
dyrkes på meget forskellige jordtyper og ikke kræver vanding eller
kemisk ukrudtsbekæmpelse. Desuden kræver de fleste
nåletræarter kun et minimum eller ingen gødskningstilførsel i
modsætning til pil, som forventes at skulle have tilført organisk
gødning og slam med op til 120 kg/N/ha.
I Sverige er der i de senere år gennemført forsøg[3] med poppel til
produktion af bioenergi. I en forsøgsrække med omdriftstider på 16
år ligger den årlige tilvækst i gennemsnit på 23 kbm/ha. svarende
til godt 7 ton tørstof årligt pr. ha.
En dansk undersøgelse om udbytteniveauer for energiafgrøder[4] viser høstudbytter
i pil på 4,6 til 7,2 ton tørstof / ha pr år, målt på henholdsvis
sandjord og lerjord.
En større undersøgelse[5] blandt 859
svenske piledyrkere med tilsammen over 9.000 ha. energipil viser
til sammenligning tørstofudbytter i 1. og 2. rotation pil på
henholdsvis 2,6 og 4,2 ton tørstof årligt pr. ha.
Konklusion:
Vores konklusion er derfor at energiudbyttet ved dyrkning af
nåletræ og pil er meget på linie. Men dyrkning af nåletræer kræver
ingen gødningstilførsel, forudsætter stort set intet
pesticidforbrug, giver flere anvendelsesmuligheder, og er mere
langsigtet, samtidigt med at det bidrager langt mere til den
ønskede CO2-binding.
Med det netop afsluttede klimatopmøde in mente, mener vi derfor,
at det er på høje tide at få mulighederne ved nåletræsdyrkningens
positive CO2-binding inddraget i den fremtidige
biomassestrategi.
Fra politisk hold kan det helt konkret ske ved, blandt andet at
justere de nuværende regler for skovrejsning på agerjord. Man vil
dels kunne fremme og dels forenkle ordningen ved at udbetale samme
tilskud for alle arealer, der ikke er 'minus-områder'. Det
vil sige både 'skovrejsningsområderne' og 'neutralområderne'.
Med et krav om løvbryn og stabiliserende løvbælter på mindst en
tredjedel af skovrejsningsarealerne, vil mange lodsejere samtidig
nok være interesserede og motiverede for at tage traditionel
træsproduktion ind som en lidt større del af den nye skov.
Alternativt kunne træproduktion tilgodeses og fremmes med
arealtilskud på linje med energipil.
Bilag:
To skemaer med sammenfatninger af fordele og ulemper ved
dyrkning af henholdsvis pil og nåletræ.
Sammenfatning af fordele og ulemper ved:
[1] Hededanmark Skovfrø -
Frøkildebeskrivelse for Picea sitchensis C.E. Flensborg FP.625
DK, 1-2007
[2] Jens Peter Skovgård KVL og Anders
Lomholt, Artikel fra fagtidsskriftet Skoven 2004/3 ; 124-127
[3] Viktor Jonsson, SLU,
Skogsbrukets erfarenheter av Poppel i Skåne, 2008
[4] Statens Jordbrugs- og
Fiskeriøkonomiske Institut, Rapport 131, 2001
Energiafgrødeprogrammet
[5] Moia-Yudego & Aronsson, 2008,
Biomass and Bioenergy, 32, 829-837