Vildtvenlig skovdrift

En tæt bevoksning er ikke så attraktiv for vildtet, som en bevoksning, hvor der er stier, spor og lysninger. En optimal bevoksning kan yde skjul samtidig med at solens stråler kan nå jordoverfladen.

 

  

Stier og spor giver mulighed for at bevæge sig lydløst rundt i skoven og betragte vildtet i naturlige omgivelser.

 

Gør skoven råvildtvenlig

Råvildt er afhængig af føde og skjul af god kvalitet. Specielt skjulesteder, hvor råen kan sætte sit lam i ro og fred, er vigtige for at opretholde en stor råvildtbestand. Desto større udstrækningen af disse skjulesteder er, desto flere råer kan sætte lam i fred og ro for hinanden. Disse forhold optræder næsten altid i unge kulturer, men når kulturerne bliver så gamle, at sollyset ikke kan nå skovbunden, er de ikke længere attraktive for råen at sætte lam i. Med andre ord råerne forlader området for at finde andre steder, der er mere ideelle for sætning af lam. Hvis der er få steder at vælge imellem bliver konkurrencen stor, og det er de stærkeste råer, der besætter de bedste pladser, de øvrige må tage til takke med dårligere pladser eller udvandre.

 

Typisk vil en nåletræskultur miste sin betydning som et attraktivt sted for at sætte lam, 5-10 år efter plantning, kulturens betydning som et attraktivt sted til fouragering forsvinder hurtigt derefter. Efterfølgende er bevoksningerne velegnede til at søge skjul i, hvis der forekommer forstyrrelser eller dårligt vejrlig.

 

Løvtræskulturer har betydning i længere tid som fourageringssted og skjul for råen, når hun sætter lam. Alt efter om det er lys eller skyggetræer fx eg og bøg kan man forvente, at de er attraktive 15-20 år efter plantning. Efterfølgende er bevoksningerne velegnede til at søge skjul i, hvis der kommer forstyrrelser, men knapt så gode i tilfælde af dårligt vejrlig.

 

Som skovejer har man mange muligheder for at tilgodese vildtet med hensyn til føde og skjul.

 

Anlæg af foderagre og skjulesteder 

Anlæg af spor, stier og lysninger i skoven gør arealerne mere attraktive for såvel ejerne som vildtet.

 

Get the Flash Player to see this player.

Etablering af vildtagre

 

Da fødemulighederne forsvinder i kulturen i løbet af 10-20 år, vil det være en god ide, at anlægge foderagre i forbindelse med anlæg af nye kulturer. Foderagrene kan etableres på eksisterende skovveje. De skal så flyttes i takt med, at nabobevoksningerne vokser sig højere og begynder at skygge. Ud over det kan man anlægge foderagre på kulturarealerne, enten parallelt med skovvejene eller ind igennem nykulturen. Dette forøger også skovrandeffekten, som råvildtet ynder at færdes i.

 

Vildtagre anlagt i forbindelse med kulturanlæg. Skovspor er gjort bredere og det store kulturareal gennemskæres af andre tværgående vildtagre. Alle vildtagre er tilsået med kløver og græs.   Til højre ses samme areal blot tegnet som skovkort. Kortet er tegnet af Aarestrup Planteskole i forbindelse med projekteringen af opgaven.

 

Arealet på billederne ovenfor vil om få år udgøre et eldorado for en stigende råvildtbestand. Der vil være føde til stede, der vil være skjul og råerne vil have god mulighed for at sætte lam i fred for hinanden.

 

Skovejere kan også lave vildtvenlig drift i eksisterende bevoksninger. På billederne nedenfor er en tidligere juletræskultur forynget i nord-sydgående bælter, samtidig er der anlagt vildtagre.

 

Vildtager etableret gennem en nykultur og eksisterende bevoksning. Her har råvildtet mulighed for at søge føde, sætte lam og skjule sig.

Skoven på billedet til venstre ses til højre som skovkort tegnet af Aarestrup Planteskole.

 

Undladelse af tilplantning

Føde- og skjulesteder kan også laves ved at undlade, at tilplante et areal. Arealet grenknuses og sporene omlægges til vildtagre. Den centrale del vil stille og roligt selvforynge sig, hvilket vil give dækning til råerne, når de skal sætte lam. For at opretholde området som et attraktivt sted for råerne at sætte lam, skal vegetationen holdes lav enten ved nedskæring eller knusning.

 

Get the Flash Player to see this player. Sporknusning

Areal der er knust, foderagre er anlagt langs yderkanter. Den centrale del vil stille og roligt forynge sig med selvsåede træer og buske.

 

 

Mislykkede kulturer Er en kultur mislykket i pletter, er det en god ide at undlade at efterbedre i disse områder og i stedet lade dem stå urørte. Gror det til med træer og buske kan bevoksningen skæres ned for at holde vegetationen lav, så det er attraktivt for hjortevildtet at sætte lam og kalve disse steder. Områder, hvor nykulturerne er mislykket udgør en god biotop for vildt. Ved at pleje disse lysninger kan man i mange år have arealer, hvor vildtet ynder at opholde sig.   Etablering af vildtager Aarestrup Planteskole tilbyder anlæg af spor og vildtager. Arbejdet udføres med knusningsmateriel, der nedknuser bevoksninger/stubbe og bearbejder jorden ned til ca. 40 cm i dybden.   Det færdigbehandlede areal fremstår jævnt  til brug eller såning af vildtafgrøder.   Hvis du er interesseret i en vildtvenlig beplantning, vil Aarestrup Planteskole gerne være behjælpelig med projektering og anlæg heraf.

 

Aarestrup Planteskole kan kontaktes telefon 86 66 17 90 eller tryk her for bestillingsskema.