Skattefradrag for flerårige energiafgrøder
Plantningsudgifterne til flerårige energiafgrøder kan nu
fradrages. Folketinget vedtog loven den 4. februar 2010. Loven
har virkning for udgifter afholdt efter 1. januar 2010.
Enhver med en skattepligtig indkomst: virksomheder, privat
personer, hobbybrug mv kan fremover fradrage udgifter til
plantning af arealer på minimum 3000 kvm, hvis arealerne
plantes til med ask, el, elefantgræs, hassel, pil, poppel eller
præriegræs.
I bemærkningerne til lovforslaget L 80 nævnes, at enhver,
der investerer i plantning af flerårige energiafgrøder, kan
fradrage udgifterne hertil, også i fx lønindtægt, hvis arealets
størrelse er på mindst 3000 kvm. Formuleringen knytter sig til det
forhold, at det ikke er en betingelse for fradraget, at
plantningsudgifterne skal være afholdt som led i aktiviteterne, der
i skattemæssig forstand er erhvervsmæssig virksomhed.
Her kan læses
skatteministeriets høringssvar vedr. økonomien i tilplantning med
energiafgrøder.
Folketinget har vedtaget lovforslag L 80 den
4. februar 2010.
I § 8 K indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
"Stk. 4. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan
udgifter til plantning af flerårige energiafgrøder i form af ask, el, elefantgræs, hassel, pil, poppel
og præriegræs fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst for
det indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Det er en betingelse, at
den skattepligtiges areal med planter af de arter, som er nævnt i
1. pkt. i ren eller blandet bestand er på mindst 0,30 ha. Der kan
dog ikke opnås fradrag for udgifter, der afholdes til plantning af
flerårige energiafgrøder uden for EU/EØS, Grønland og
Færøerne."
Planter til
brug for energiplantning - tryk her.
Plantepakker
(ministerpakker) til plantning af flerårige energiafgrøder - tryk
her.