Opbygning af skov ved skovrejsning
Inden man påbegynder en skovrejsning skal det
gennemtænkes, hvordan skoven opbygges. Det er i planlægningsfasen,
de forskellige bevoksninger skal placeres rigtigt, alt efter om det
er nåletræer
eller løvtræer, som plantes. En anden
vigtig del af planlægningen ved skovrejsning er indlæggelse af
spor og lysninger.

Det er en god ide, at placere lysninger, hvor det formodes, at
en plantning ikke vil lykkes fx i et fugtigt lavbundsområde.
Placeres skovrejsningen tæt på boligen,
er det en god ide at få lavet udsigtskiler i skovrejsningen, så
dyrelivet kan iagttages fra huset eller haven.
Tryk her for at læse mere om
tilskud til skovrejsning.
Udsigtskiler og lysninger
Skovrejsning med planlagte
udsigtskiler og lysninger.
Lysninger og udsigtskiler planlægges og afsættes i skovrejsningen inden
plantning.
|
 |
Søer
Anlæg af søer og enge er oplagt ved en skovrejsning.
Der skal altid søges om tillladelse til opgravning af en sø.
Til højre er tegnet et skovkort hvor skovrejsningsarealet
har udsigtskiler, engstrøg med sø, samt nåletræsområder, hvor
vildtet kan søge skjul.
|
 |
Spor og stier
Færdsel i den nyanlagte skov er vigtig, derfor bør der anlægges
mange spor og stier, hvorved man kan komme rundt i skoven.
Anlæg af hovedspor samt spor indenfor skovbrynet.
Smallere spor kan anlægges mellem de enkelte bevoksninger i
skovrejsningen.
På tegningen af skovkortet til højre er der indtegnet hovedspor
fra ejendommen til engareal (grøn stiblet linie). Spor mellem
gammel skov og nyplantning og spor mellem bevoksninger og indenfor
skovbryn.
|
 |
Integration af skov og have
Der er mulighed for at få en skov selvom der ikke laves en
skovrejsning. Skoven kan plantes i forbindelse med haveanlæg og
derved få en kombination af have, skov og park.
På skovkortet til højre er der på et mindre areal lavet
integration af haven og skoven. En prydhave der går over i sø med
skovagtig bevoksning omkring, derefter videre til en skov med
lysning, hvor der står trægrupper. De 3 områder er forbundet med
stisystemer.
|
 |
Har du fundet inspiration til din næste skov, så kontakt Aarestrup Planteskole på telefon 86 66 17
90 eller tryk her for bestillingsskema.