Skadevoldere

Home / Skov- og naturprojekter / Skadevoldere

Skadevoldere ved nyplantning

De nyplantede træer er udsat for mange farer. Herunder har vi beskrevet de vigtigste skadevoldere og lidt om hvordan man forebygger / bekæmper dem.

 

Nåletræ

 

Nåletræssnudebillen

Efter gentilplantning af tidligere skov, rodhalssprøjtes nåletræsplanterne mod snudebillegnav

Efter gentilplantning af tidligere skov, rodhalssprøjtes nåletræsplanterne mod snudebillegnav

Nåletræsnudebillen eller "den store brune snudebille" er en af de alvorligste skadevoldere i nyplantet nåletræ. Den er 8-13 mm lang, sort og har pletvis gul behåring.

Hvor findes nåletræsnudebillen?

Den lever især på solbeskinnede, græsdækkede kulturarealer i skoven, hvor den yngler i friske nåletræstød.

Hvad skade gør nåletræsnudebillen?

De voksne biller gnaver barken på de unge nåletræer. Træerne dør, hvis gnavet går hele vejen rundt om stammen. Mange planter dør dog efter langt mindre gnav, idet de er sårbare efter udplantningen.

Sådan begrænses skaden

Det sikreste er at beskytte planterne kemisk.
Ved plantning på agerjord er der normalt ingen skader af nåletræsnudebillen, men i forbindelse med plantning af nåletræsplanter i skov, er det sikreste at beskytte planterne kemisk.

 

Husk også at behandle efterbedringsplanter. Planterne rodhalssprøjtes tidligt i det første forår efter plantningen.

 

Rodhalssprøjtningen kan udføres som punktsprøjtning med en almindelig rygsprøjte.

Sprøjtningen udføres således, at sprøjtedysen holdes nede ved jorden rettet mod plantebasis, og idet håndtaget aktiveres let, løftes lansen samtidig halvt op ad planten og der lukkes for trykket. Sprøjtens arbejdstryk og dysens afstand til planten afpasses, så mest muligt væske rammer planten.

Der anbefales en væskemængde på 10-15 cm3 pr. plante, doseret med 2,5-5,0% handelsvare af enten Sumi-Alpha EW eller Fastac 50. Det svarer til en opblanding med 0,25 - 0,5 liter i 10 ltr. vand, brugt på 600-800 planter.

I stedet kan der anvendes 700 gram Karate 2,5 WG i 10 liter vand brugt på 800 planter, eller 0,6 liter Cyperb 100 W i 10 liter vand brugt på 600-800 planter.

 

Du kan finde produktoplysninger og vejledninger på sprøjtemidler her: http://www.middeldatabasen.dk/

 

Renholdelse omkring planterne kan give nogen beskyttelse, da snudebiller nødigt opholder sig, hvor der ikke er dækning i form af en græspels el. lign.

 

 

Neonectria (Ædelgrankræft)

Der bliver talt meget om Neonectria i nordmannsgran, og vi har som følge heraf lavet en forebyggende behandling af alle vores nordmannsgran, så de er beskyttet lige efter udplantningen.

Sunde planter i planteskolen

Sunde planter i planteskolen

Sundt topskud

Sundt topskud

Nobilis angrebet af neonectria

Nobilis angrebet af neonectria

Hvor findes det?

Neonectria angriber flere Abies arter (ædelgranarter), men er særligt set på nordmannsgran og nobilis.

Hvordan ser det ud?

Typiske symptomer er røde skud, døde kviste og grene, kræftsår med dødt væv under barken og kraftigt harpiksflåd. Når angrebet er forløbet over nogle år står træerne med døde nøgne grene og evt. også med døde toppe.

Svampen angriber træer i alle aldre så både juletræer, skovtræer og prydtræer er i risiko for angreb.

Sygdommen optræder ofte i sammenhæng med angreb af ædelgranstammelus. Man mener at lusenes sugning på grenene giver indfaldsveje for svampen. Man bør derfor være opmærksom på at få bekæmpet angreb af lus og ædelgranbarkbiller for at prøve at undgå smittespredning.

Sådan begrænses skaden?

Bekæmpelse sker først og fremmest ved at fjerne angrebne træer. Dette bør foregå i tørt og koldt vejr om vinteren eller tidligt forår.

Grene og toppe bør køres til forbrænding, mens stammerne (tømmer) normalt ikke udgør nogen smittefare. Flisbunker der ikke kan køres til forbrænding med det samme bør placeres mindst 100 meter fra bevoksninger med modtagelige arter.

 

 

 

Løvtræ

 

De væsentligste skadevoldere i løvtrækulturer er mus, hjortevildt og harer. Hertil kommer nogle tilfælde, hvor fugle (duer) kan volde problemer i såningskulturer og mosegrise, der kan overgnave selv armstykke træer lige under jordoverfladen.

 

Vildtbid skader

Et meget almindeligt problem er, at hjortevildt og harer skader planterne ved at bide knopper og skudspidser af. Biddet forekommer såvel om vinteren som om sommeren. Hjortevildt bider stort set alle arter, mens harer overvejende er et problem i bøg. Biddet forsinker planten i sin højdevækst, og vildtbestanden kan være så stor, at planterne holdes nede i adskillige år. I værste tilfælde bliver kulturen aldrig til noget.

 

"Fejeskader"

Opstår ved at geviret/opsatsen gnubbes mod planten. Råbukken ynder fingertykke træer, mens kronhjorten fejer på træer op til 15 cm tykkelse. Fejet optræder i maj - juni (juli - august for kronhjort) på især ask og evt. ær og bøg. Barken flås i laser, hvorved planten forsinkes, og sker det hele vejen rundt, dør planten ovenfor fejningen.

 

Modforanstaltninger

Den sikreste, men også dyreste beskyttelse mod hjortevildt, er et hegn. Et godt skovhegn er minimum 140 cm højt.

Hjørnestolper af træ og stålrør som mellemstolper er bedst. Hvis hegnet er særlig finmasket forneden, kan det i nogen grad også holde harer ude.

Man bør med regelmæssige mellemrum kontrollere, at der ikke er huller i hegnet, og om der er dyr i indhegningen.

Særligt kan indhegninger større end ca. 1 ha være vanskelige at holde vildtfri.

I selvforyngelser af bøg kan et midlertidigt hegn sat op i april inden fremspiring være nødvendigt for at hindre en total "afgræsning" af de fremspirende saftige kimplanter.

 

En anden metode er anvendelse af vækstrør. Det er en forholdsvis dyr metode, men kan være et udmærket alternativ til hegning på små arealer eller ved lave plantetal som f.eks. i askekulturer.

 

Udplantning af "vildtfrie" planter (heistere), dvs. planter, der er over bidehøjde (ca. 120 cm), er også en mulighed i ask og ær, men de fejes hyppigt.

 

Mod vinterbid kan man smøre træernes topknop med et vildtafværgningsmiddel. Behandlingen skal gentages år efter år, indtil træerne er over bidehøjde. Ved stor vildtbestand er behandlingen ikke altid effektiv.

 

Mod fejning kan opsættes en fejestok.

 

Mus

Mus kan anrette meget store skader i unge kulturer. Udover at mus f.eks. kan æde bog i bøgeselvforyngelser og agern i såningskulturer af eg, kan også en etableret løvtrækultur fuldstændig ødelægges af mus. Markmusen ynder at gnave på træets bark op til 15 cm over jorden. Gnavet forekommer hovedsageligt på
træer op til 5 cm tykkelse, men også tykkere træer gnaves. Gnavet svækker træet og gnaves barken af hele vejen rundt, "ringes" træet, hvorved det dør. Det er især et problem i bøge- og askekulturer.
Musene elsker en tyk græspels, og risikoen minimeres derfor ved bekæmpelse af græsset med jordbearbejdning og evt. sprøjtning.
Det er nødvendigt med nøje opsyn af kulturen for at konstatere evt. gnav. Ved at påsmøre skovtjære på rodhalsen kan musene afskrækkes. Da musene gnaver træerne om vinteren, smøres træerne i oktober-november, og behandlingen må gentages det følgende efterår. Det kan evt. blive nødvendigt at udlægge gift til bekæmpelse.

Et tip fra en der har problemer med mus i bøg:

Klip et stykke vandslange i stykker på ca. 15 cm, klip dem op på langs og sæt vandslangen rundt om stammen i jordhøjde.

Dette skulle hindre musegnav og holder i hvert fald et par år.

 

Uddrag af skov-info nr. 4 og nr. 15 er gengivet efter aftale med tegnere og Skov-og Naturstyrelsen

 

Du velkommen til at kontakte Esper Thygesen på telefon 86 66 17 90 med spørgsmål.