Ofte stillede spørgsmål
Plantning af skov på min ejendom
Spørgsmål: Jeg kunne godt tænke mig at plante skov på min
ejendom. Jeg har hørt, at man kan få tilskud til at gøre det,
hvordan kommer jeg igang?
Svar: Det er rigtigt, at man kan få tilskud til at lave skovrejsning og denne ordning
administreres af Skov- og Naturstyrelsen. Tilskuddet består af et
investeringstilskud. Driftstilskuddet koordineres med EU's
landbrugsstøtteordninger.
Som reglerne er pr. 25. januar 2010 kan man få tilskud til selve
skovrejsningen samt
bibeholde EU's arealtilskud i 10 år.
Med tilskuddene følger, der en række krav:
- Skovejer skal fortsat have landbrugsjord i omdrift.
- Arealets størrelse.
- Arealet bliver pålagt fredskovpligt.
- Skovens opbygning.
- Antal planter.
- Plantearter - ikke alle arter må anvendes.
Du kan på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside http://www.sns.dk/ finde vejledning om tilskud og
krav til skovrejsning.
For at komme igang skal du lave en ansøgning, der skal vedlægges
tilplantningsplan, et kort med angivelse af fredskovsarealet samt
tilladelser fra offentlige myndigheder. Efterfølgende skal der
laves et skovkort, hvor arealerne er afstemt med 0,1 ha's
nøjagtighed.
Planteforslag til lægivende beplantning i Nordjylland
Planteforslag til lægivende beplantning 3 rk omkring bygninger
ved Pandrup i Nordjylland - gerne med blomster:
Svar: Malus sargentii - Syren - Alm. hæg - Bærmispel - Eg - Avnbøg - Birk
Tryk på plantenavnet for at se planterne.
I bogen "
40 danske træer og buske" findes der oversigter over
hvilke plantearter, der kan fungerer i de forskellige egne af
Danmark.
Plantning af læbælte
Jeg skal til at plante et læbælte. Skal jeg grave huller til
de enkelte planter eller hvordan?
Svar: Først skal der laves et godt plantebed, hvor jorden er
ukrudtsfri, velbearbejdet og pakket.
Den nemmeste måde at plante på er skrippeplantning - se
nedenfor. Stik spaden dybt i jorden, bræk den væk fra dig, pres
spaden ned så spidsen får fat, træk spaden ind mod dig selv. I
det fremkomne plantehul kan du sprede plantes rødder ud og trække
spaden op, efterfølgende træder du jorden til, måske skal der
fyldes lidt jord på, hvor du har trådt for at få en jævn
overflade.
Klippet hæk
Jeg ønsker en klippet hæk, hvilke arter kan I anbefale og hvor
mange skal jeg plante pr. meter?
Her vises nogle forskellige muligheder for valg af planter til
en klippet
hæk.
Der anvendes barrodsplanter i størrelsen 30-120 cm.
Uklippet hæk
Jeg ønsker en uklippet hæk, hvilke arter kan I anbefale og hvor
mange skal jeg plante pr. meter?
Her vises nogle forskellige muligheder for valg af planter til
en uklippet hæk:
| Art |
Højde i m |
Bredde i m
|
Væksthastighed
|
Planter pr.
meter |
|
Løvfældende
Vilde roser
Bærmispel
Rød kornel
Fjeldribs
Dunet gedeblad
Sargentsæble
Spirea
Syren
Æblerose
Surbær
Hassel
|
1-2
2-2,5
2
1,5
2-2,5
1-1,5
1,5-2
2-3
1-1,25
1-1,5
3-5
|
1-1,5
1,5-2
1,5
1
1,5-2
1-1,5
1,5-2
2-3
1-1,25
1
2-3
|
middel
svag
svag
svag
middel
svag
svag
middel
middel
svag
middel
|
1-2
1
1
1-2
1
1
1-2
1
1-2
1-2
1
|
|
Stedsegrønne
Bjergfyr
Dværgfyr
|
1-3
0,5-0,75
|
1,5-2,5
0,5-0,75
|
svag
svag
|
1-2
3
|
Højden og bredden varierer med næringsstofindholdet i
jorden.
Der anvendes barrodsplanter i størrelsen 15-120 cm.
Hvor dybt skal man sætte planterne når man planter?
Planter
sættes i samme dybde som i Planteskolen. Det vil sige, at rodhalsen
placeres en smule under jordoverfladen. Oftest kan det ses direkte
på planten, hvor dybt den har stået i planteskolen ellers er der
mulighed for ganske forsigtigt, at skrabe lidt i barken med en
forsigtig negl for at se hvor planten bliver grøn og hvor den
bliver brun. Rodhalsen ligger mellem det bruge og det grønne.
Hvis jorden er luftig på plantestedet sættes planten lidt
dybere. I takt med at jorden sætter sig vil den komme i niveau
med rodhalsen.
Sitkagran er begyndt at visne
Spørgsmål: Jeg har plantet sitkagran på et areal,
hvor der før stod gamle rødgran. Træerne blev plantet her
i foråret, men hen på sommeren opdagede jeg, at en
del var begyndt at visne. Ved nærmere eftersyn kunne jeg se, at der
var gnavet i barken på den nederste del af stammerne. Hvad er det
for et dyr, der har gjort det? Hvad kan jeg gøre for at forhindre
det?
Svar: Det er med stor sandsynlighed den store brune snudbille,
som har gnavet i dine træer.
 |
Hvis barken er gnavet af hele vejen rundt om stammen eller der
er mange pletter, hvor barken er gnavet af, går træet ud.
Snudebillen lægger æg i friskt hugstaffald og stød på
renafdrifter. Kort efter kommer der larver ud af æggene og de lever
af det næringsrige vækstlag mellem ved og bark.
Under gunstige temperaturforhold forvandler larven sig til
en voksen bille hen på sensommeren. Det følgende forår, kommer
den frem, nu skal den have fyldt energi på for at kunne flyve til
et godt sted, hvor den kan lægge sine æg.
Nyplantede graner er snudebillen livret,
efter angreb fra snudebillen går planten efterfølgende
ud.
|
Hvis man planter nåletræer i et areal, hvor der tidligere
har været nåletræer, er risikoen for snudebilleangreb stor. Man kan
forhindre angrebene ved at lave en forebyggende sprøjtning af
rodhals og den nedre del af stammen med et insektmiddel. Læs mere
her - skadevoldere ved
nyplantning.
Nåletræer til mager sandjord
Til mager sandjord er følgende nåletræer bedst:
- Skovfyr
- Bjergfyr
- Sitkagran
- Lærk
- Omorika
- Rødgran