Kontakt os

 

Ellen Rasmussen

 Planter

 

Ellen Rasmussen

ellen@skovplanter.dk

 

Esper Thygesen

 Skov- og natur-

 projekter

Esper Thygesen

esper@skovplanter.dk

 

Du er også velkommen til at
ringe
på  86 66 17 90. 

 

til shoppen

Plantning af hæk

Der er mange forskellige hække, høje - lave - klippede - uklippede - løvfældende - stedsegrønne hække.

 

Plantning

Hækplanterne plantes med en afstand af 3-5 planter pr. løbende meter.

Jorden fra et nyt plantehul bruges til at fylde omkring den sidst plantede hækplante.

 

Klipning

Klippede hække fx ligusterhække skal klippes 2 gange årligt i juni og september.

 

Hække af bøg og avnbøg må kun klippes på siderne indtil de har nået den ønskede højde, herefter klippes toppen af bøgehækken samtidig med siderne.

 

Bøgehæk sommer  Bøgehæk efterår

 

Stedsegrønne hække fx. thuja og taks klippes én gang om året i august måned.

 

Uklippede hække kan tyndes lige efter blomstring eller om vinteren / det tidlige forår.

 

Gødning

Hækplanter tilføres først gødning om foråret i 2. vækstsæson, gødningen spredes jævnt fordelt i hele hækkens bredde. Der gives en grundgødning i foråret (marts) f.eks. nitrofoska 12-5-14 med 30-40 gram pr. løbende meter hæk. Dette gentages i maj, juli og september med 10-20 gram pr. løbende meter hæk. Alternativt kan vælges en organisk gødning ved vækst start, som holder sommeren igennem. Det er vigtigt, at der kun gødes, når planternes blade er tørre.

 

Plantevejledning

Plant i velbearbejdet jord.

 

Under arbejdet med plantning af hækkes holdes planterne dækket til med plastik eller i lukket plantesæk. Alternativt kan hækplanterne graves i jorden i et indslag. Strækker arbejdet sig over flere dage bør planterne vandes eller bruses over.

 

Husk udspænding af snor, så hækken bliver lige.

 

Plantehullet graves i en størrelse så hele rodnettet kan være i plantehullet, uden at rødderne er opadbøjede. Tilfyldingsjorden skal være smuldrende og planten rystes så jorden fordeler sig om rodnettet. Derefter trædes jorden omhyggeligt til, uden at komprimere for hårdt.

Hvis der tilføres en spand vand og dette ikke synker i løbet af et par minutter, er det for hårdt.

 

Fyld gerne lidt visne bøgeblade i plantehullet ved plantning af en bøgehæk.

 

Vanding udføres som overbrusning og i rigelige mængder.

 

Ved fremkomst af de første blade om foråret er det vigtigt, især for bøg, at planterne ikke kommer til at mangle vand i de følgende 7 uger.

 

Renholdelse

Ukrudt fjernes regelmæssigt i hækken i en bredde af 30 cm på begge sider. Det er især vigtigt, at græs og rodukrudt (skvalderkål, tidsler, kvikgræs mm.) ikke får rodfæste.

 

Bestilling af hækplanter.

 

 

Kontakt Aarestrup Planteskole på telefon 86 66 17 90 eller mail@skovplanter.dk.