Turbo start - nordmannsgran
Ved at plante nordmannsgran i sensommeren kan man
afkorte produktionstiden med 1-2 år.
Det optimale plantningstidspunkt for nordmannsgran er i
sensommeren - fra slutningen af august til slutningen af september,
hvor rødderne har de bedste betingelser.
Gevinsten ved at plante i sensommeren er, at man øger chancen
for en tidligere og bedre etablering og man udgår en periode,
hvor nordmannsgranen kan
stå i stampe.

Vækstrytme
Nordmannsgranens vækstrytme i henholdsvis rod og top varierer i
løbet af året.
Om foråret er rodvæksten lav, da næringsstof reserverne som er
oplagret i rødderne, transporteres til de nye skud, der skal til at
springe ud.
Når skuddene er færdigdannende producerer de overskud af
næringsstof, som transporteres ned til rødderne, hvor de dels
oplagres til næste års udspring og dels bruges til rodvækst. Det
indebærer, at der er en god rodvækst om sensommeren.
Forudsætning for vellykket efterårsplantning
Jorden skal være fugtig og velforberedt samt have optimale
næringsforhold.
Vejret må ikke være for varmt og solrigt.
Kontakt Aarestrup
Planteskole på telefon 86 66 17 90 eller mail@skovplanter.dk.