Ask

 Kan leveres igen fra uge 42
Proveniens Alder Højde cm < 100 stk. 100 - 249 stk. > 250 stk. Mindstepris v.50 stk. Antal Stk.
Randers Nordrefælled, DK 1/2 20-40 17,98 kr. 11,69 kr. 8,99 kr. 899,00 kr.
Alle priser er inkl. moms

Sælges i bundter med 50 planter

 

Hvordan anvendes ask (Fraxinus excelsior).

Den anvendes i skovplantning, i læplantning og ved skovrejsning som et blivende træ i bevoksningen. Bruges ofte i blanding med andre løvtræer og buske.

Kan også bruges som allé- og bytræ.

Ask er rimeligt vildtsikker, dvs. den bliver ofte ikke gnavet ned af dyrene i ungdomsstadiet.

 

Beskrivelse af ask

Ask er et stort, løvfældende træ op til 35 m højt, der vokser på fugtig bund.

Stammen er ret og gennemgående til toppen.

Barken er først glat og grågrøn. Senere bliver den lysegrå med smalle furer, og til sidst er den grå og kraftigt furet.

Knopperne er modsatte og helt sorte som det eneste træ i den danske vinterskov. 

Rodnettet består af en dybtgående pælerod og få, men svære siderødder, der når langt ud.

Ask er et udpræget lystræ, som giver mulighed for anden vegetation i skovbunden. 

 

Form: Ask er et stort træ med en høj og åben vækstform. Kronen er først slank og kegleformet, men den bliver senere mere flad og kuplet (især hos de hunlige træer). 

Blade: Store uligefinnede med elliptiske småblade, der har tandet rand. Begge sider er lysegrønne.

Høstfarve: Gul med løvfald i oktober.

Blomster: Asken blomstrer kort før løvspring i majHunblomster og hanblomster er i reglen samlet på hver sine træer. Kun sjældent finder man tvekønnede træer. Blomsterne sidder før løvspring som store, rødlige bundter ved spidsen af de gamle skud

Frø/frugter: Huntræerne bærer bundter af vingede nødder

Årlig tilvækst: 30-40 cm.

 

Krav til voksested for Fraxinus excelsior

Lys: Sol til let skygge. 

Vind: Tåler meget vind, og kan derfor plantes i næsten hele Danmark men dog ikke tæt på Vestkysten.

Salt: Tåler noget salt.

Jordforhold: Alle former for jordbund, men trives dog bedst på næringsrig, ret fugtig og kalkrig muldjord.

Frost: Skades sjældent af frost.

 

Plantevejledning klik her