Sælges i bundter med 25 planter
Bærmispel almindelig (Amelanchier lamarckii) anvendes i læplantning og vildtplantninger.
Bærmispel - marmelade ingredienser:
1 kg modne Bærmispel-bær, ca. 500 g sukker, 2 dl. vand, geleringspulver til marmelade.
Bær, sukker og vand koges til bærrene er møre, blendes, skummes og "jævnes" med geleringspulver, hældes på atamon-skyllede glas, som lukkes med det samme.
Form: Lille moderatvoksnende flerstammet træ / stor busk ca. 5 m høj.
Bark: Først gråbrun senere grå.
Blade: Ovale, rødlige i udspring, senere mørkt grågrønne.
Høstfarve: Meget rød.
Blomster: Hvide blomsterstande i små overhængende klaser samtidig med løvspring.
Frø/frugter: Blåsorte bæræbler. Bærrene er spiselige og gode til marmelade, men man skal være hurtig for at komme før fuglene, som også synes om dem.
Årlig tilvækst: 20-30 cm.
Lys: Sol til halvskygge.
Vind: Tåler en del vind.
Salt: Tåler nogen salt.
Jordforhold: Alle former for jordbund.
Frost: Tåler kulde.
Se også: Aks-bærmispel (Amelanchier spicata)