El - Rødel

Home / Netbutik / Alle planter / El - Rødel
Proveniens Alder Højde cm < 100 stk. 100 - 249 stk. > 250 stk. Antal Stk.
Skjoldenæsholm, DK 1/1 40-80 11,70 kr. 7,60 kr. 5,85 kr.
Skjoldenæsholm, DK 1/1 80-100 14,98 kr. 9,74 kr. 7,49 kr.
Alle priser er inkl. moms

Sælges i bundter med 50 planter

 

Hvordan anvendes rødel 

Rødel (Alnus glutinosa) anvendes i mange skovrejsninger, skovplantninger og læplantning som ammetræ (et træ, som er med til at fremme væksten hos de øvrige træer, hvorefter det kan fjernes for at give plads til de blivende træer).

El har kvælstofbindende bakterieknolde på rødderne.

Barken er først brunlig med lyse korkporer, på ældre træer grå og opsprækkende med korte brede furer og til sidst svagt afskallende. Bladene er rundagtige og savtakkede med blank mørkegrøn overside og lysegrøn underside, får små runde brune kogler.

De små "kogler" er anvendelige som dekorationsmateriale.

 

Beskrivelse af Alnus glutinosa 

Form: Middelstort oftest enstammet træ 15-20 m højt med åben grenstruktur og uregelmæssig kuplet krone.

Blade: 4-10 cm lange, runde med bred afrundet spids eller endda ofte indbugtet spids. Mørkegrønne svagt rynkede med glat overside og svagt håret underside. Bladene formulder let.

Høstfarve: Brunlig.

Blomster: 1-3 cm lange hængede rakler.

Frø/frugter: Små "kogler" som i virkeligheden er små nødder der sidder i rakler.

Årlig tilvækst: 40-70 cm.

 

Krav til voksested for rød el

Lys: Sol til let skygge.

Vind: Tåler meget vind.

Salt: Tåler en del salt.

Jordforhold: Alle former for jordbund, tåler meget fugtig jord, kan stå helt ud til kanten af søer og vandløb.

Frost: Tåler kulde.

 

Plantevejledning klik her

 

Se også: Grønel (Alnus viridis)