Sælges i bundter med 50 planter
Ene (Juniperus communis) anvendes i læhegn og i vildtplantning, samt som indplantning på hedelignende arealer.
De modne frugter kan tørres og bruges som krydderi i madlavning og snaps.
Form: Ene er en stedsegrøn, nålebærende busk med en meget variabel vækst, og en højde på op til ca. 5 meter. Alle vækstformer forekommer f.eks. fladt krybende, runde, krukkeformede, cylindriske og søjleformede.
Bark: Barken er først grøn og glat senere gulligt grøn til brunlig med korkstriber.
Blade: Nålene er sylespidse og sidder i kranse à tre.
Høstfarve: Stedsegrøn.
Blomster: Uanselige.
Frø/frugter: Busken danner den spiselige bærkogle, der kendes som enebærret. Frugten er to år om at udvikle sig til en sort, blådugget lille bærkogle. Det er kun hun-planter som har bær.
Årlig tilvækst: Ca. 25 cm.
Lys: Sol.
Vind: Tåler meget vind.
Salt: Tåler nogen salt.
Jordforhold: Alle former for jordbund.
Frost: Tåler kulde.