Gran - Kæmpegran

Home / Netbutik / Alle planter / Gran - Kæmpegran
Proveniens Alder Højde cm < 100 stk. 100 - 249 stk. > 250 stk. Mindstepris v.50 stk. Antal Stk.
Valskov F.813, DK 2/2 30-50 19,88 kr. 12,93 kr. 9,94 kr. 994,00 kr.
Alle priser er inkl. moms

Sælges i bundter med 50 planter

 

Hvordan anvendes kæmpegran

Kæmpegran (Abies grandis) er en skovtræart, som anvendes i skovplantninger og i skovrejsninger sammen med andre arter.

Kæmpe-Gran hører til blandt de sundeste danske nåletræer, men er ikke fuldt vindfør eller stormfast. Kæmpe-Gran har den højeste tilvækst i vedmasse blandt danske træer, men tilvæksten er så hurtig at vedkvaliteten er ringere end hos mange andre nåletræer.

Barken er først olivengrøn og beklædt med fine hår, men i løbet af et års tid bliver den gråligt rødbrun. Lidt ældre grene har en gråbrun bark med tydelige, ophovnede harpiksblærer. Gamle grene og stammer får efterhånden en mørkegrå bark, som sprækker op i små firkanter.

Knopperne er små og delvist skjult af nåle.

 

Beskrivelse af Abies grandis

Form: Kæmpegran er et stort først smalt kegleformet træ, senere mere uregelmæssigt op til ca. 45 m højt. Grenene sidder vandret udspærret i tydeligt adskilte kranse.

Nåle: Nålene sidder i et meget fladt, kamagtigt skud. De har en dybt furet, mørkegrøn overside og en let indrullet underside med to hvide striber. Nåle og harpiksblærer dufter af appelsin, når de bliver ødelagt.

Høstfarve: Stedsegrøn.

Blomster: De hanlige blomster er samlet i små, røde og harpiksklædte stande, som sidder øverst i kronen, mens de hunlige findes i cylindriske lysegrønne stande.

Frø/frugter: Rødbrune og til sidst (som modne kogler) brune. De vingede frø sidder to og to på hvert kogleskæl.

 

Krav til voksested for kæmpegran

Lys: Abies grandis udvikler sig bedst i sol.

Vind: Rodnettet er forholdsvist svagt, og træet kan let væltes i storm.

Salt: Tåler lidt salt.

Jordforhold: Alle former for jordbund, kan skades af tørke.

Frost: Følsom over for sen forårsnattefrost.

 

Plantevejledning klik her