Hyld almindelig

Home / Netbutik / Alle planter / Hyld almindelig
Proveniens Alder Højde cm < 100 stk. 100 - 249 stk. > 250 stk. Mindstepris v.50 stk. Antal Stk.
Dyrelund, DK 2/0 30-50 13,88 kr. 9,03 kr. 6,94 kr. 694,00 kr.
Alle priser er inkl. moms

Sælges i bundter med 50 planter

 

Hvordan anvendes hyld 

Almindelig hyld (Sambucus nigra) anvendes i skovbryn, læ plantning og vildtplantninger.

Grenene er marvfyldte, marven er hvidlig blød og svampet.

Hyldeblomster kan bruges til saft, te eller de kan dyppes i dej og frituresteges som pandekager.

De modne hyldebær bruges til saft, suppe m.m. Hyldebærsaft er kendt fra folkemedicinen hvor den anses for at være lindrende og forebyggende mod forkølelse.

Tåler beskæring.

Umodne bær er giftige, men modne bær og blomster kan spises når de er tilberedt.

 

Hyldeblomstsaft 2½ ltr:

40 blomsterklaser

3 økologiske citroner

2 ltr. kogende vand

1½ kg. sukker

50 gr. citronsyre

Kom blomsterklaserne i en stor gryde/skål. Skær de rengjorte citroner i skiver og kom dem ovenpå. Bring vandet i kog og hæld det over, tilsæt sukker og rør i det indtil det er opløst. Tilsæt til sidst citronsyre. Få låg på og stil det koldt i 3 dage, omrøres lidt indimellem. Hæld det op i et klæde og herefter kommes i rengjorte flasker. Opbevares i køleskabet.

 

Beskrivelse af almindelig hyld 

Form: Alm. hyld er et lille træ til flergrenet busk ca. 3-5 m høj med kuplet vækst, åben grenbygning med oprette hovedgrene og overhængende sidegrene. Kan blive ca. lige så bred som høj.

Bark: Først grønlig og glat, senere lysegrå og til sidst grå og furet med mange korkporer.

Blade: Uligefinnede bestående af 5-7 ovale småblade, oversiden er mørkegrøn og undersiden er lysegrøn.

Høstfarve: Brunlig

Blomster: De små flødehvide blomster sidder samlet i op til 15-20 cm store flade halvskærme, de dufter sødt og krydret.

Blomstrer i juni - juli.

Frø/frugter: Sorte bærlignende stenfrugter som sidder i store halvskærme.

Årlig tilvækst: 40-60 cm.

 

Krav til voksested for Sambucus nigra

Lys: Sol til skygge.

Vind: Tåler nogen vind.

Salt: Tåler noget salt.

Jordforhold: Alle former for jordbund.

Frost: Tåler kulde.

 

Plantevejledning klik her