Fyr - Dværg bjergfyr

Home / Netbutik / Alle planter / Fyr - Dværg bjergfyr
 UDSOLGT
Proveniens Alder Højde cm < 100 stk. 100 - 249 stk. > 250 stk. Antal Stk.
Alle priser er inkl. moms

Sælges i bundter med 50 planter

 

Hvordan anvendes dværg bjergfyr 

Dværg bjergfyr (Pinus mugo var. mughus) anvendes på de dårligste jorde, til "bunddække" og til læ i sommerhusområder da den er vindfør og kan gro på meget dårlig jord.

Barken er først glat, senere gråbrun.

Knopperne er 5-6 cm lange, brunlige med harpiksovertræk.

Velegnet til uklippet hæk/hegn, hvor der plantes 2-4 planter pr. meter, og som "bunddække" hvor der plantes 4-7 planter pr. m2.

Anvendes også som klippegrønt, fyrretop fra bjergfyr anvendes i krukker og som vinterdækning i haven.

Klip fra dværg bjergfyr giver selvfølgelig ikke så lange grene som klip fra alm. bjergfyr.

 

Beskrivelse af dværg bjergfyr

Form: Dværg bjergfyr er en lille langsomt voksende busk op til 2 m høj. På dårlige voksesteder som i klitområder nær kysten ofte kun 1m.

Nåle: Mørkegrønne, sidder 2 sammen, 3-8 cm lange, svagt drejet, nålene bliver 3-5 år gamle afhængigt af vækstvilkår.

Høstfarve: Stedsegrøn.

Blomster: Hunblomsterne sidder på enden af et år gamle skud, de er røde og oprette, hanblomsterne sidder ved basis af skuddet.

Frø/frugter: 4-5 cm lange kegleformede kogler, det første år er de grønne, det andet år er de gråbrune.

Årlig tilvækst: 10-20 cm

 

Krav til voksested for Pinus mugo var. mughus

Lys: Sol.

Vind: Tåler vind. 

Salt: Tåler salt.

Jordforhold: Alle former for jordbund. Velegnet på de dårligste jorde.

Frost: Tåler kulde.

 

Plantevejledning klik her

 

 

Før du planter hæk klik her