Svar: Det er rigtigt, at man kan få tilskud til at lave skovrejsning og denne ordning administreres af Naturstyrelsen, læs mere her.
Svar: Det kunne f.eks. være Sargents æble - Syren - Alm. hæg - Bærmispel - Eg - Avnbøg - Birk
I bogen " 40 danske træer og buske" findes der oversigter over hvilke plantearter, der kan fungerer i de forskellige egne af Danmark.
Svar: Se vores vejledning til plantning her.
Svar: Her vises nogle forskellige muligheder for valg af planter til en klippet hæk.
Art | Væksthastighed | Planter pr. meter |
Løvfældende Avnbøg Navr Hvidtjørn Lærk Fjeldribs |
middel hurtig middel hurtig middel |
4-5 4-5 4-5 3-4 3-4 |
Vintergrøn / vissent løv Liguster Almindelig bøg |
hurtig hurtig |
4-5 4-5 |
Stedsegrønne Taks Thuja Cypres |
svag svag svag |
4-6 4-6 4-6 |
Der anvendes barrodsplanter i størrelsen 30-100 cm.
Svar: Her vises nogle forskellige muligheder for valg af planter til en uklippet hæk:
Art |
Højde i m |
Bredde i m |
Væksthastighed |
Planter pr. meter |
Løvfældende Vilde roser Bærmispel Rød kornel Fjeldribs Dunet gedeblad Sargents æble Spirea Syren Æblerose Surbær Hassel |
1-2 2-2,5 2 1,5 2-2,5 1-1,5 1,5-2 2-3 1-1,25 1-1,5 3-5 |
1-1,5 1,5-2 1,5 1 1,5-2 1-1,5 1,5-2 2-3 1-1,25 1 2-3 |
middel hurtig middel middel middel svag middel middel middel svag middel |
1-2 1-2 1-2 2-3 1-2 2-3 2-3 1-2 1-2 1-2 1-2 |
Stedsegrønne Bjergfyr Lav bjergfyr |
2-5 1-1,5 |
1,5-3 1-1,5 |
svag svag |
1-2 3-4 |
Højden og bredden varierer med næringsstofindholdet i jorden.
Der anvendes barrodsplanter i størrelsen 15-80 cm.
Svar: Det kan være en bladlus som hedder bøgegrenbladlus, som suger på to år gamle eller ældre grene på bøg.
De angrebne grene kan få revner på langs. Bøgegrenbladlus kan kendes på at de er ret stor og har brune kroppe og mørke ben
Man kan bekæmpe dem med en 2% opløsning af brun sæbe i vand, som sprøjtes på bladlusene, dels bliver de vasket af, og dels kan de ikke tåle sæbevand.
Svar: Planter sættes i samme dybde som i Planteskolen. Det vil sige, at rodhalsen placeres en smule under jordoverfladen. Man kan se en farveforskel på barken hvor stammen slutter og roden starter, dette kaldes rodhalsen. Oftest er det let at se hvor dybt den har stået i planteskolen ellers er der mulighed for ganske forsigtigt, at børste snavs af barken for at se hvor planten bliver grøn og hvor den bliver brun. Rodhalsen ligger mellem det brune og det grønne.
Hvis jorden er luftig på plantestedet sættes planten lidt dybere. I takt med at jorden sætter sig vil den komme i niveau med rodhalsen.
Jeg har plantet sitkagran på et areal, hvor der før stod gamle rødgran. Træerne blev plantet her i foråret, men hen på sommeren opdagede jeg, at en del var begyndt at visne. Ved nærmere eftersyn kunne jeg se, at der var gnavet i barken på den nederste del af stammerne. Hvad er det for et dyr, der har gjort det? Hvad kan jeg gøre for at forhindre det?
Svar: Det er med stor sandsynlighed den store brune snudebille, som har gnavet i dine træer.